Professionel trykprøvning af hus

Få sikret dit hjems tæthed med en blower door-test

Med en trykprøvning af hus kan man sikre sig, at bygningens dampspærre fungerer optimalt og derved sørge for et komfortabelt indeklima og en sund bygningskonstruktion. Hos Dansk Byggesyn udfører vi professionel trykprøvning ved hjælp ag en blower door-test i forbindelse med energimærkning og energioptimering af hjem.

Hvis vi opdager utætheder i boligen, kommer vi også gerne med forslag til, hvordan problemerne kan udbedres. Vi hjælper boligejere i byer som Horsens, Skanderborg, Aarhus og resten af Midtjylland med at sikre deres boligs tæthed. Vi har en omfattende erfaring som byggesagkyndig, og vi kan derfor tilbyde pålidelig rådgivning i forbindelse med at sikre forskellige hustyper mod vind og vejr.

Med trykprøvning kontrollerer vi optimal tæthed på boligen

Det kan have store konsekvenser, hvis en bygning er utæt. Med utætheder i murværk og isolering kan der opstå kuldebroer, der forringer komforten i hjemmet samtidig med, at det kan øge forbruget på varme, da bygningen jævnligt skal varmes op. Derudover omdannes luft, der trænger ind i bygningskonstruktionen, til fugt, hvilket kan medføre svamp og skader i murværk og isoleringsmateriale.

Trykprøvning udføres oftest ved nybyg. Her skal det sikres, at bygningen er så tæt, at den kan opfylde de krav, der er til energirammen. En trykprøvning er typisk et krav i forbindelse med færdigmeldingen af boligen.

Vi tester tætheden med en blower door-test

Testen udføres ved at montere en kraftig ventilator, kendt som en blower door, i en yderdør. Ventilatoren skaber et undertryk (eller overtryk) i bygningen, hvilket tvinger luft ind gennem utætheder i bygningens klimaskærm. En blower door-test hjælper os med at identificere og kvantificere lækager og utætheder, som kan føre til energitab og dårligt indeklima.

Testen er vigtig for at sikre, at bygningen lever op til kravene om energieffektivitet og komfort, samt for at reducere omkostningerne til opvarmning og nedkøling. Derfor er det at udføre en blower door-test en essentiel del af trykprøvning af huse.

Kontakt os i dag og hør om dine muligheder

Hvis du skal have hjælp til trykprøvning af et hus, så er du meget velkommen til at kontakte os. Vores pris på trykprøvning i form af en blower door-test af et gennemsnitligt parcelhus er 3.000 kr.

Er der tale om større bygninger er du velkommen til at fortælle os om opgaven, så vi kan komme med et skræddersyet tilbud til dig.

Kontakt Dansk Byggesyn for professionel rådgivning

Fortæl os om din opgave, så giver jeg et uforpligtende tilbud hurtigst muligt.

Eller send din opgave til mig på mail: jonas@danskbyggesyn.dk.

er du interesseret?

Alliér dig med professionelle fagfolk

Dansk Byggesyn er stiftet med en vision om at hjælpe private forbrugere bedst muligt på vej med den bolig, der skal danne rammerne for deres hjem, hvad enten der købes nyt, bygges eller vedligeholdes.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Firmainformation

Dansk Byggesyn ApS

Kildeager 41, 8751 Gedved

CVR-nummer: 41261919

Kontakt os

phone-color +45 3022 2584

mail-color_alt  jonas@danskbyggesyn.dk

Modtag uforpligtende tilbud.

Telefontider

Mandag - fredag: 08.00 - 16.00

Lørdag og søndag: lukket

Mails besvares alle dage.