Om Dansk Byggesyn
Dansk Byggesyn er stiftet med en klar vision om at hjælpe private forbrugere med at sikre, at deres boligprojekter bliver en succes – hvad enten det drejer sig om køb af ny bolig, opførelse af nybyggeri eller vedligeholdelse af eksisterende boliger.
Med erfaring fra opbygning og renovering af flere hundrede boliger har vi udviklet en række koncepter, der hjælper os med at opfylde denne vision.
Vi tilpasser løbende vores procedurer for at sikre, at vi altid kan tilbyde den bedste rådgivning til vores kunder.
Jonas Bille, uddannet tømrer og bygningskonstruktør, stiftede Dansk Byggesyn på baggrund af sin mangeårige erfaring som bygge- og projektleder. Jonas står for den daglige drift og sikrer, at alle kunder får den rette hjælp til deres boligprojekt.