Professionel blower door-test af din bolig
Få sikret dit hjems tæthed med en blower door-test
En blower door-test er den mest præcise metode til at måle, hvor tæt en bolig er, og om klimaskærmen fungerer som den skal. Hos Dansk Byggesyn udfører vi blower door-test i forbindelse med energimærkning, energioptimering og kvalitetssikring af både nybyggeri og eksisterende boliger. Selvom testen ofte omtales som en del af en trykprøvning, arbejder vi primært med blower door-metoden, da den giver de mest pålidelige resultater.
Vi hjælper boligejere i Horsens, Skanderborg, Aarhus og resten af Midtjylland med at identificere utætheder og dermed sikre et sundt indeklima og en energieffektiv bolig. Som byggesagkyndige har vi mange års erfaring og kan rådgive om, hvordan eventuelle problemer bedst løses.
Derfor er en blower door-test vigtig
Utætheder kan føre til varmetab, kuldebroer og øget energiforbrug. Indtrængende luft kan samtidigt skabe fugt i konstruktionen, hvilket øger risikoen for skader på isolering og murværk. En blower door-test giver et klart billede af, om boligen lever op til de energimæssige krav – og om der er behov for udbedringer.
Testen anvendes hyppigt ved nybyggeri, hvor tæthedsniveauet skal dokumenteres i forbindelse med færdigmelding og kravene til energirammen. Den er dog mindst lige så relevant i eksisterende boliger, hvor man ønsker større komfort og lavere varmeudgifter. Vi hjælper også med boligkøb og byggetilsyn.
Sådan udføres blower door-testen
Under testen monterer vi en kraftig ventilator i en yderdør. Ventilatoren skaber et kontrolleret undertryk eller overtryk i huset, hvilket gør det muligt at lokalisere selv små lækager i klimaskærmen. Resultaterne giver et præcist indblik i tæthedsniveauet og eventuelle energitab.
Blowerdoor test pris – hvad koster det?
Prisen for en blower door-test af et almindeligt parcelhus er i gennemsnit 3.000 kr. Ved større ejendomme giver vi gerne et tilbud baseret på opgavens omfang.
Kontakt os i dag for at høre mere om mulighederne eller for at booke en blower door-test – vi står klar til at hjælpe dig med en tæt og energieffektiv bolig.
Kontakt os i dag og hør om dine muligheder
Hvis du skal have hjælp til trykprøvning af et hus, så er du meget velkommen til at kontakte os. Vores pris på trykprøvning i form af en blower door-test af et gennemsnitligt parcelhus er 3.000 kr.
Er der tale om større bygninger er du velkommen til at fortælle os om opgaven, så vi kan komme med et skræddersyet tilbud til dig.